Vaer hilset, danske venner og familie.

Endelig tager Simon E sig sammen til at skrive paa dansk. Jeg vil starte med en daarlig undskyldning for de manglende dansk-udfoldelser. Mit danske er ligesaa stille blevet daarligere og daarligere herovre – p.t. sidder jeg med tungen lige i munden for ikke at lave for mange stavefejl og saetningskolboetter.

Jeg kan trods manglen af tidligere beretninger ikke begynde at fortaelle alt, hvad der er sket de sidste par maaneder. Men jeg kan tilgengaeld fortaelle jer, hvad jeg skal til meget snart:

Jeg bor jo lige nu i Rishikesh, en hellig by i staten Utterankhar/Uttaranchal (staten er spritny, dannet i 2002 og har endnu ikke fastlagt sig paa et officielt navn. Saa vidt jeg ved, er Utterankhar det nyeste og “mest” officielle navn, men alle butikker, politibiler o.lign har stadig Uttaranchal paa skiltene). Gennem hele byen loeber den hellige Gangesflod – hver dag kan man se pilgrimme dyppe sig en omgang. De skoere indere tror jo, at en omgang Ganges vand kan kurrere diverse sygdomme, og endnu vigtige, diverse spirituelle problemer og synder.

Men byen er blevet indtaget. I 60’erne kom The Beatles paa besoeg – aabenbart skrev de stoerstedelen af ‘The White Album’ heer, i Rishikesh. Deres besoeg foerte til intensiv turisme. Hvor det tidligere “kun” havde vaeret tusindvis af indiske pilgrimme, fyldtes Rishikesh’s gader nu med Europaeere og Israelere i massevis. Saadan har det vaeret lige siden, og byen er desvaerre en kende praeget af faktummet.

Det kunne vaere vaerre, hold da op, jeg har set meget vaerre turistmagneter. Jeg nyder at vaere her og der er altid folk at snakke med – og fra hele Verden.

MEN! Og nu kommer fremtiden: paa soendag flygter jeg fra Rishikesh’s uro og bilstoej, fra turisme og groteskt dyre souvenirs. 5-6 kilometer udenfor Rishikesh ligger der nemlig en saakaldt ashram. En ashram er en slags feriecenter, men i begrebets aeldste form. Jeg har lidt paa fornemmelsen (uden egentlig viden) at ashrams var til for at sadhus kunne komme og faa ro fra samfundets besvaer, larm og strenge samfundssociale traditioner. Nu er de mestendels til for turismens skyld. MEN! Dette sted, jeg har fundet, er fantastisk; der er stadig hellige maend, der gaar rundt og 'chanter' (nynner og synger hellige tekster) og i den lille uges tid, jeg kommer til at bo der, har jeg total ro. Der er ingen telefoner, internet, biler, noget som helst. Man skal helst blive der hele tiden - lade helt af og fordybe sig i afslapning, meditation og yoga.

Mit program bliver helt vildt interessant. 5.30 om morgenen ringer morgenklokken. Kl. seks skal vi saa sidde og meditere lidt for os selv i en halv times tid. Efter det har vi to timers smidighedsyoga. Dagen gaar saa med at gaa ture i den omgivende smukke natur, bade i Gangesfloden, diskutere forskellige begreber og sider ved yoga fx, og om aftenen er der saa to timers fysisk yoga. Heer kommer man virkelig til at svede og slide i det. Foer aftensmad er der chanting af mantraer (de hellige tekster) og sang og musik. Det bliver udelukkende vegetar-retter i loebet af ugen og kl. 21 er dagen slut. Saa kan man slappe lidt ekstra af..! ;o)

Saa det er altsaa planen for den naeste uge. Det bliver helt vildt godt. SNakkede med nogle unge folk, der lige havde vaeret igennem en uge. De havde vaeret faerdige et par dage, men havde ikke lyst til at forlade stedet. Den indre ro, de oplevede deer, var for dejlig til at de ville forlade stedet. Vildt nok. Tror jeg er klar, naar tiden er, men jeg ser helt sikkert frem til al den yoga og meditation. Hvem ved, maaske holder jeg yoga-meditations kurser, naar jeg engang kommer hjem til DK. ;o)

Naa, men tror sgu det var det. Tjek de nye billeder ud. Der er nogle jeg glemte i sidste omgang - de er fra Delhi, hvor jeg vandrede rundt med en ven og oplevede den gamle del af Delhi. De nye fra Rishikesh er sjove nok - isaer den gamle mand. Han var alletiders, virkelig en charmerende gammel fyr. Det er saa meget rarere at give en smule penge til een som ham, end at give det til folk, der plager og plager, indtil man giver dem penge - man ender jo med naermest at betale dem for at tie stille, ikke for at hjaelpe dem.

Skriv i gaestebogen eller en mail. Det er altid dejligt at hoere fra jer derhjemme.

Simon E