Travellog | Asien

Myanmar (tid. Burma) - Yangon

clausjepsen — Thu, 22 Apr 2010 11:38:00 +0100

Jeg begyndte dagen med at flytte til et andet hotel for at bo i et andet område, Så jeg tog 2 km udenfor centrum, hvor jeg først var inde på et rigtigt møgsted. Det var tydeligt, at de var ophørt med at gøre rent og reparere tingene. Det rum jeg fik vist havde løsthængende ledninger overalt, vand fra badeværelset løb ind i soveværelset og gulvet var belagt med mindre stykker af nålefilt, som bøjede hjørnerne opad. Der lå cigaretskod på gulvet og væggene var selvfølgelig utrolig beskidte. Jeg spurgte ingen gang om prisen, men gik straks. Ved siden af dette hotel var de ved at opføre to nye hoteltårne, så jeg er ret sikker på at dette sted blot ventede på det andet byggeri skulle blive færdigt, hvorefter dette sted skulle rives ned og nyopføres.

Jeg flyttede i stedet ind på Three Seasons Hotel i 52. gade (15$).Meget hyggeligt sted. Skoene stilles udenfor, så derfor kan de holde trægulvene skinnende flotte. Det er ligesom at bo i et hjem, da der er opholds- og spisestue og mamma nusser om gæsterne. Jeg sagde, at jeg nok tager afsted i morgen kl. 5, no problem, så ville hun stå op kl. 4 og lave morgenmad til mig, men det afviste jeg, Det hjalp ikke, jeg skulle nok få morgenmad. Hun fortalte, at man i lufthavnen skal af med 10$, ikke kyat, da regeringen bedre kan lide dollars.

Mødte en bengalsk maskinmester på en bænk udenfor et sikh tempel. Han er udmønstret 9 måneder af gangen i mindre skibe med fart på østen og derefter har han 3-4 måneder fri. Han tjener 2.500 $ om måneden, hvilket gør ham til næsten millionær, når han bor i Yangon, men han klagede heller ikke. Fortalte at jeg havde sejlet for mange år siden, ja, sagde han, den gang var det stykgodt og lang tid i havn, men i dag er de så kort i havn, så der bliver ikke tid til chikka-chikka, som han kaldte den ædle sport.

Jeg har i dag givet mig selv den udfordring, at jeg skal forsøge at fyre 300 kr af, hvilket ville være en let sag for min datter, men for mig er det virkelig en udfordring:) Men piger glæd jer eller frygt det værste for knægten har hjemkøbt den fineste merino til dameren og til sig selv har jeg købt 5 håndlavede parasoller. Det er sku altid rart at have sådan nogen, hvis solen nu skulle skinne en dag i Danmark. Nej de skal bruges til foto og dekoration.

Der bor et ungt belgisk par her på stedet og de har også hørt, at der er masser af vandenergi til at forsyne hele landet, men regeringen sælger det til Kina og Thailand. Der har i øvrigt lige været et bombeattentat mod dæmningen, ligesom der i Yangon dagen før jeg kom blev sprængt en bombe, som forårsagede 8 dræbte og mange tilskadekomne. De fortalte, at regeringen har indført en lov, der medfører fængsel i 7 år, hvis man stjæler fra turister.

Var ude og få chapati og buri, som er chapati der er stegt i olie, så de svumler op og bliver runde. Hertil fik jeg får og kyllingelever i karry, limsesuppe, samt flere relishes og så fyldte de endda op,når jeg havde tømt noget. Rigtig god mad, så det var 2 point til inderne i dag.

Jeg skal lige ud og have brændt 30.000 af, hvorefter jeg er klar til forhåbentlig at mødes med jer alle i Hongkong, hvis den skide vulkan ellers kan styre sig lidt. Ferien har været lige tilpas lang, da jeg nu længes efter at se jer alle igen.

...

Myanmar (tid. Burma) - Yangon

clausjepsen — Wed, 21 Apr 2010 08:21:06 +0100

Abalulalay hvor er det her en interessant by. Masser af forfaldne gamle kolonibygninger overgroet med mos i mange forskellige farver, et kalejdoskopisk udbud af forskelligartet mad samt en mangfoldighed af varer, som vil få enhver supershopper til at gå i spasmer. Store gennemgående boulevarder med store træer, både i midten og langs siderne, lidt som Nathan Road i Hongkong, hvor livet og handlen foregår i træernes skygge. Samt et utal af smalle gyder, hvor der altid er en god skyggeside. En gyde tilhører papirsælgerne og stempelmagerne, og sådan har de hvert deres særpræg. En slags østens Paris.

Bangkok har deres flod, men derudover, så foretrækker jeg Yangon, der knap er så støjende og osende. Det eneste der mangler er flere steder hvor man kan sidde og glo. Så som småparker og bænke i byrummet. De steder hvor der findes noget sådant, der er det omdannet til restaurant og markedsplads.

Det dufter af eksotiske krydderier og frugt, mad, karry, bilos, kloak og rådnende affaldt, så man lærer hurtigt, hvilke steder man ikke skal spise eller hvornår det er bedst ikke at trække vejret.

Inden aftensmad var jeg ude for at få massage. Rimeligt OK sted, hvor man fik eget rum med TV og endog fik massage af en kvinde. Nå men efter en time, så kom manden ind og spurgte om jeg skulle have en time mere, ja det var jeg jo nødt til, for filmen med James Bond og ham danskeren med de skæve tænder var kun halvfærdig. Så det blev til 2 timer til den svimlende sum af 28 kr, men så er der også mindst 20 nye kilometer i benene.

I går aftes lige efter solnedgang stod jeg og hang ud på en fodgængerbro og glode på trafikken, da en gut kom hen og spurgte hvordan jeg havde det. Åh nej endnu en inder, men nej, en flink ung mang der ville snakke, troede jeg. Efter et minut spurgte han mig om min seksuelle preference og jeg fortalte ham, at på dette punkt var jeg meget gammeldags. Nå men hvorfor stod jeg så og hængte ud på sukkenes bro for bøsser? Jeg kiggede mig omkring og ganske rigtigt, de var der alle samme, Ronnie, Ronaldo, Jean Marc og hvad de nu hedder. Jeg sagde pænt tak for sludderen og gik hen og åd mig mæt i sushi.

Det specielle ved deres sushi er, at der i modsætning til deres øvrige mad, næsten ikke er fisk i, da fisk i den kvalitet er dyrt og ikke kan hives op af floden. Men det kunne selvfølgelig fås, hvis man ville betale for det, men det andet var nu udemærket.

Efter flere lidt dårlige bekendtskaber med indere, syntes jeg det var tiden at få et mere nuanceret indblik i denne befolkningsgruppe, så jeg hev teltpælene op kl. 7 og flyttede ned på Sunflower Hotel midt i indienkvarteret og det brogede handelskvarter. For hvis jeg ikke får et mere positivt indtryg af inderne, ja så tror jeg, at jeg udsætter en overvejet rejse rundt i Indien på uebstemt tid.

Hotellet er stadigt belliggende i den lave ende af prisskalaen (15$), men for den smule jeg betaler ekstra, ja så følger der vild luksus som fx. køleskab med minibar, kontinuerlig strøm til aircon, fjernsyn, tansbørster og det andet gejl. Min dør er også forsynet med 2 låse, så for første gang vil jeg løbe den risiko, at efterlade min skuldertaske på værelset.

Jeg fandt derefte en fin åben "restaurant", der i ly af et plankeværk lå afskærmet fra støjen fra vejen på en kommende byggeplads. Fik en gang te og ris ad libitum og tre stykker 2x2 cm store stykker oksekød i sovs (5 kr).

Gik ud til Schwedagon Pagodaen, som så mange andre er indrettet med fire indgange, hvorfra en masse trapper fører op til pagodaen. Hele vejen op er der souvenier shops på begge sider. Her kan man bla. købe glasbudhaer, hvori der er lys i forskellige farver, som skifter automatisk!!!!. En helt fantastisk ting til amagerhylden.

Da jeg så kom næsten på toppen, ja jeg var godt klar over, at jeg skulle betale 5 $, som jeg havde fået at vide ikke gik til regeringen, men til vedligeholdelsen af den meget gamle bygning, så det var OK med mig, så kom jeg til kasseapparatet. Jeg gik endog over og vækkede hende der skulle have pengene, men da jeg så gav hende 5 stk. 1$ sedler, så var der én hun ikke kunne li.

Nu var jeg efterhånden ved at være godt F-ord skide træt af deres sorteren dollars - så kan de ikke li nummerserien, årgangen, presidenten eller noget helt andet - så hun fik buddet, take it or leave it. Hun sagde nej tak, hvilket var helt fint med mig, da jeg havde set nok templer, men lidt dumt af den K-ord, for hun kunne blot have taget mod grunkerne og givet de penge hun ikke kunne veksle til topkurs tilbage til den næste turist. Ikke noget stort forretningstalent.

Det er med Stupaer som med bjerge, de skal ses nedefra. Så halvvejs oppe ad trapperne, var der en sti, som man kunne følge hele vejen rundt om den store stupa,. Denne tur gav en god fornemmelse af stupaens størrelse samt den infrastruktur der er nødvendig for at holde sådan et bedehus kørende.

Det er meget sjældent at se nogen med en mobiltelefon, hvilket er bemærkelsesværdigt, da næsten alle på Filippinerne har en mobil, men de er også mindst 20 år foran Myanmar, som nok er 50 år efter Thailand. I stedet så er der overalt små bikse i byrummet bestående af et campingbord, hvorpå der står 2-5 telefoner og så betaler man ellers pr. minut, men det er kun til indlands telefoni.

Fik en ordentlig gang durian med øl til før frokost på en ledig blomsterkasse under et træ. Det er godt man ikke kan købe den frugt i DK, for så var jeg blevet afhængig og det er knap så heldigt, da den vist feder som Advokado og Chui ikke kan lide min ånde eller er det de mang småbøvser, der kan opstå, når man indtager denne kongfrugt.

Er nu lige tage en time i pit for at bade og så skal jeg nok ud og have Dim Sum, ind og se Wolfmann i middagsheden og derefter rundt i gyderne i de gyldne timer sidst på dagen. Men hvordan skal jeg få plads til aftensmad og natmad, hmm, store problemer.

...

Myanmar (tid. Burma) - Nyanugshwe til Heho lufthavn og Yangon

clausjepsen — Tue, 20 Apr 2010 11:23:08 +0100

Jeg ville nødigt have undværet turen på søen eller min cykeltur rundt i byen, men ellerskommer eg ikke til at savne noget ved den her touristtrap. Jeg vil opfordre andre til at undgå denne by og så tage udgangspunkt i en af byerne nede langs søen, for de kan umuligt være værre end denne.

Jeg blev hentet kl. 0545 og var i lufthavnen 0630. Her fandt jeg et lokalt tehus og fik noget te og en gang nudler. Som I ved, så kommer jeg så vidt muligt i godt tid til lufthavne, så der var lige tid til at læse det sidste af bogen og følge lidt med i deres måde at gøre tingene på og den er selvfølgelig ikke som i andre lufthavne.

Ingen skilte eller udkald på engelsk, så det var blot om at følge folk med samme billetfarve, da der var 3 afgange omkring kl. 0900. Flyet blev fyldt på rekordtid, frit sædevalg og så kørte chaufføreren ellers derudaf. Ja de flyver altså som de kører bil. Da han kom ud til startbanen var et fly lige ved at køre ind, så han kørte ud, for der var nok plads. Man kan ikke se noget kontroltårn i lufthavnen, men jeg håber da, at der på den øverste etage sidder nogen, der foretager en eller anden koordinering. Men som alle andre steder, så foregår det nok lidt som en gruppediskussion, hvor alle byder ind med deres synspunkter.

Det 80 personer store højvingede fly blev med stor hast kørt ud for enden, hvor han vendte og samtidig med at vendingen blev afsluttet fik den gas. Ikke så meget spiltid, meget effektivt. Først fik kaptajnen og styrmanden serveret en gang nudler, derefter fik vi både kaffe og kage. Efter en times flyvnig var vi i Yangon og med fuld fart var han inde og havde parkeret.

Bagagen blev kørt ind på nogle vogne, hvorfra passagererne så selv kunne hente deres kuffert, dog kom der en mand, der fik min bagagebillet og så hentede han min sæk. Flink fyr, men jeg var ikke i humør til drikkepenge, hvilket nok ellers var meningen. Jeg var stadig noget gal og taxamafiaen, så jeg besluttede, at jeg enten ville tage bussen ind til byen eller betale normal takst.

Så jeg gik et kvarter til højre, men lige inden jeg var henne ved den store vej, så kom der en taxa, der akseptererede at køre for 3000 kyat. Han havde en dame og et barn med i bilen og spurgte om det var ok, at vi først kørte dem hjem. Fint nok med mig, så fik jeg også lidt sigthseeing ud af det. Damen talte engelsk, så vi fik en snak, om det vi kom forbi.

Fik plads på Garden Vieu Guesthose (6$) ved Sule Pagodaen. Meget cenralt og OK sted med fan og lys hele dagen og aircon om aftenen, når/hvis regeringen leverer strøm.

Jeg orker ikke mere bus i Myanmar, så den der svævende gyldne klippe må vente til en anden gang, Håber den bevarer energien og holder sig svævende til jeg kommer tilbage.

Nej nu står den på shopping og sigthseeing. I morgen skal jeg nok ud og se Schweedagon pagoden, som er meget berømt og i samme kategori som Eifeltårnet, Frihedsgudinden og Wat Prah Kheo.

Byen virker ikke længere så skræmmende, nu man ligesom har lært landets rytme at kende. Den er meget farverig med enormt mange gode spisesteder og fine gadekøkkener, så jeg skal passe på, hvis jeg ikke skal tage det på, som jeg har tabt på turen. Der er også uanede muligheder for shopping, så det må jeg se om jeg ikke kan blive lidt bedre til.

...

Myanmar (tid. Burma) - Inle Lake

clausjepsen — Mon, 19 Apr 2010 12:48:23 +0100

Da jeg i går lave aftale med min bådmand, var jeg nede og se båden for at sikre mig, at det ikke var et totalt larmende monster, men den så fin ud. Men da vi mødtes kl. 0530 så viste det sig mod aftalen, at hans nevø skulle sejle og han talte altså kun 100 ord engelsk, men afsted kom vi og det viste sig at blive en rigtig fin tur.

Først sejlede vi ca. 3 km ud ad kanalen. Jeg sad ude foran i skibet i en stor lænestol med hynde og en redningsvest som baghynde. Som de øvrige både var det en smal 8-10 meter lang båd, som blot ved halv kraft snildt skød 10-15 knob.

Herefter var vi endelig ude ved søen, som begyndte med lidt vand og gik derefter over i en blanding af vand og grøde, som båden måtte hakke sig igennem. Men kort tid efter var vi ude ved en "vej" gennem grøden.

Solen var ved at stå op over bjergene, der lå 5 km mod øst og de ende der var på søen var os og så fiskerne. Enkelte anvendte net. De fleste brugte en 2 m høj konisk kurv med en åben bund, hvis diameter var omkring 1 meter. Det var så meningen, at de skulle sætte kurven ned og omringe fisken og så spidde den, men mange af de steder de fiskede var det plumret, så der satte de blot kurven ned på bunden og i blinde begyndte at stikke rundt i bunden. Nogen brugte en lang bambuskæp, som de slog hårdt ned i vandet for at bedøve eventuelle fisk. Jeg så ikke nogen der fangede noget.

Først tog vi over til en by og var inde på deres morgenmarked og herfra gik sejlede vi længere sydpå. Midt i søen og langs søen var der kunstige flydende øer bestående af sivbunker hvorpå de bla. dyrkede tomater. Øerne var fastgjort til bunden med lange bambuspinde. Bønderne sejlede i både ud på den meget lavvande sø og samlede siv, som de bruge til at gøde afgrøderne med.

En meget mærkelig sø. Nogen steder var øerne rigtige øer. I den sydlige ende var det lidt som at sejle rundt i Venedig, idet der var vandveje gennem markerne og bebyggelserne. Alle husene stod på pæle ude i vandet, så ingen båd, ingen shopping.

Vi var også inde og se en cigarfabrik. Her rullede pigerne 500 stk. om dagen og for 1000 stk. fik de 800 kyat, så dvs. en tobaksarbejder tjener mellem 400 og 800 kyat om dagen, så de skal arbejde ca. 3 dage for at købe en øl eller en måned for at køre i taxa til lufthavnen (hørte om andre der skulle betale 18 og 20.000 for turen).

Da jeg havde haft søen for mig selv i 4 timer, så brød helvede løs, da vi kom til et tempel. Her var der mindst 50 både med overvejende lokale turister. Man kunne se at en armada af både var på vej ud til templet inde fra byen.

Og så skulle jeg også se et væveri, en longneck shop og en sølvshop, men der sagde jeg stop. Tror i øvrigt longneckerne blev noget forbavset over, at jeg ikke gad tage billeder af dem, men de kunne jo ikke vide at jeg har nok longneckbilleder.

Efter lidt cruisen rundt inde i pælebyerne snuppede vi lige et gammelt trætempel og en forladt restaurant, som nu blev brugt af fiskerne. Vi var hjemme kl. 1130.

På meget af turen sad jeg ude på forstavnen med et ben på hver side af båden, da jeg så havde frit udsyn til at filme.

Det var en herlig dag og hvor var jeg tilfreds med, at jeg ikke var på tur med en 4-5 shoppingmadammer, da vi så aldrig var kommet videre fra de mange souvenier shops. Selv templerne var udvendigt omdannet til kæmpe souvenier boder, men det var nu ikke noget problem for mig, da jeg ikke er så meget til sådan noget kram. Så når jeg ville vider, ja så sejlede skibet.

Nu står den på en bog og så forhåbentlig Yangon i morgen.

...

Kina - Gå nu væk aske

alaerkebeijing — Sun, 18 Apr 2010 08:40:49 +0100

Hej alle sammen,

Så må det være tid til en kort update. Det har været en rigtig travl uge som desværre har vist at vores resultater ikke er så gode som vi havde håbet på, men vi regner da med at få noget ordentligt ud af det alligevel- det skal jeg bruge den sidste arbejdsuge på og så skal jeg præsentere hele arbejdet for hele sitet på fredag.

Onsdag var hele afdelingen ude og spise på en restaurant der ligger tæt på hvor jeg bor. Anledningen var at flere fra afdelingen netop er blevet forfremmet og de forfremmede havde derfor inviteret alle ud. Maden var ret god, det var ikke nær så fancyt som da vi var ude at spise med de danske gæster og det betød at mængden af underlige ting som man egentligt ikke har lyst til at spise var skøret ned til et minimum.

I går (lørdag) var jeg inviteret hjem til James for at se hvor han bor. Jeg var inviteret til om formiddagen og vi brugte så en del tid på at forberede maden (hjemmelavede dumplings der var ret gode), en fiske-suppe der var spiselig, dampet iceberg salat, noget underligt kål med sardiner og en rigtigt lækker ande-suppe. Det var meget skægt at se hvordan man bor herovre, det mindede faktisk mest om en gennemsnitlig dansk studenterhybel. En ting der dog er meget tydeligt er konsekvensen af et-barns politikken, det er simpelthen de mest forkælede ønske-børn der bliver pacet med privat undervisning i engelsk fra de er 3 et halvt år gamle. Lejligheden bar godt nok også præg af det, alle væggene var simpelthen overtegnede til ukendelighed og der er ikke noget der hedder nej det må du ikke!

Nu lakker det efterhånden (forhåbentligt) mod enden herovre. Jeg er dog ved at blive ret stresset over den sk.... askesky. Jeg håber godt nok at de kommer på vingerne snart og at mit fly ikke bliver berørt. I forvejen er alle flyvninger mellem Kina og DK fuldt bookede så hvis jeg skulle rende ind i en aflysning går der højst sandsynligt flere uger før der er et ledigt sæde hjem igen... Så please østenvind.....

Jeg håber at alle har det godt derhjemme og glæder mig til snart at se folk igen!

...

Myanmar (tid. Burma) - Mekitila til Inle Lake

clausjepsen — Sat, 17 Apr 2010 14:18:13 +0100

Jeg gik ned til busmammaen kl 0830 for at høre om hun kunne skaffe mig en billet, men hun var der ikke, så jeg gik lige ned på busstationen for at se om der skulle være nogen busser og det var der. En Toyota Hilux med tagbegagebærer var godt læsset og skulle lige til at køre til Nyanungshwe, der er byen ved den nordlige ende af Inle Lake. Jeg bad dem vente, hvorefter jeg hoppede bag på en scooter og hentede min rygsæk.

Og hvad måtte gnieren så af med, jo såmænd 10.000. Det samme som ham kl. 5 havde forlangt. Nå man kan ikke være heldig hver gang. Men jeg blev til gengæld lovet mindst en 7 timers tur på 160 km.

Op på taget, hvor der var plads til at jeg næsten kunne have strakte ben, men ak, det holdt kun 5 km. Fra da af og til turen var slut var vi mellem 12 og 15 personer på taget, som måler 2,5 x 1,5 m. Jeg sad på et hjørne med det en ben udover og havde været så fornuftig at pakke min sovepose ud og bruge den som underlag.

Efter 10 km kom vi til et sted hvor to jernbaner krydsede. Her holdt vi ind ved et guesthouse, hvor der sku stod 4 hvide. En gut fra Spanien, en kvinde fra Canada og så et par fra Tyskland. Pigen fra Tyskland var rødhåret og meget bleg i huden, men da hun så bussen, så var det som om hun blev en streg blegere. Gutten fortalte mig senere at han arbejder som ulandsfrivillig i Cambodia, i stedet for at aftjene værnepligt, og hun arbejder som ulandsfrivillig i Nepal. De var nu på ferie og var netop dagen i forvejen kommet fra Yangon. De kunne have taget et tog i morges kl. 5 for kun 4 $, men de kunne også vente og tage en aircon bus om formiddagen. Mon ikke damen havde valgt ikke at skulle så tidlig op. Stor var hendes overraskelse, da vores shitty pickup viste sig.

Da de skulle på var der allerede fuldt hus, men damerne kom ind til alle de andre høns og mændene måtte hænge bagpå og så gik det derudaf.

På intet tidspunkt blev bilen så fyldt, så konduktøreren nægtede at tage flere passagerer med, men i et tilfælde afstod en passager, da hun ikke kunne forestille sig, hvor hun skulle sidde.

Først 50 km i fladland og så resten i bjergene. Solen bagte fra en skyfri himmel, benene sov og det gjorde ondt i røven, men pyt kun 6 timer tilbage.

Da vi ramte bjergene var det som om det var blevet forår, da træerne stod med lysegrønne blade og der var flotte blomster i træerne. Det var en rigtig flot bjergtur.

Husene her i bjergene er af en langt bedre standard end de øvrige steder jeg har været. Her er meget få bambushytter, men mange bindingsværkshuse. De har tydeligvis flere penge i dette område.

Da vi kom til toppen i 1500 m var der en større by med en mængde hoteller. Nok en slags kursted. derefter kom vi ud til et stor frodigt plateau, hvor de dyrkede grøntsager og selvfølgelig ris, men vi skulle over endnu en gang bjerge inden vi var fremme ved et tilsvarende plateau, som ligger i omkring 800 m. Desværre kunne man ikke se søen for bjergene. Efter at have passeret plateauet stod jeg af sammen med tyskerne og vi tog 3 scootertaxier de sidste 11 km (1000 kyat). For at komme ind i byen måtte vi af med 5 $.

Jeg har indlogeret mig på Viewpoint Hotel, som ligger ned til den kanal, der fører ud til søen (5 $).

Det var en hård tur, men frem kom jeg. Nu vil jeg forsøge at finde ud af hvordan jeg kommer væk herfra, da jeg senest skal afsted den 20. om morgenen, hvis jeg også skal nå at se Yangon.

----

Naaede lige et busselskab inden de lukkede og de havde udsolgt indtil den 23. hvor gerne skulle med flyveren.

...

Myanmar (tid. Burma) - Nyang U (Bagan)

clausjepsen — Fri, 16 Apr 2010 07:36:04 +0100

Som en præmie for at jeg vandt kapløbet, ja så ville jeg lige have et par fadbamser og så til køjs, men det viste sig, at der kun var et sted hvor man kunne købe fadøl og det lykkedes mig aldrig at finde det, så det blev til et par Myanmarøl, som jeg drak sammen med en Schweitzer, som jeg mødte.

Stod stille op og nød mit flotte rum. Da jeg skred ud af værelset var der dækket op til morgenmad på den overdækkede terrasse. Ærgerligt, at jeg ikke mødte Jamaica igen, så jeg kunne have drillet hende lidt, men hun stod vist tidlig op sammen med belgierne, da de lige skulle se dette sted og så de 10 timers bustur tilbage til Mandalay, hvor de meget uklogt havde efterladt deres bagage.

Jeg lejede en herrecykel (1000 kyat), men det skulle vise sig at være en fejl, da den var noget højere gearet end damecyklerne og det derfor var noget hårdt at få den op ad bakkerne - gear, ja det er endnu ikke opfundet herude.

Jeg ville cykle ind til Gamle Bagan og køre lidt rundt i den gamle bydel, som jeg forventede lignede Ribe eller Fåborg. Jeg fandet ikke stedet, da jeg så efter noget, som ikke fandtes, så jeg blev ved med at køre og endte til sidst i New Bagan (15 km), som også er en mærkelig ikke eksisterende samling huse. Så kørte jeg tilbage for at finde Bagan. Jeg fandt havnen, der bestod af en kiosk og et par skibe der lå langs flodbredden. Jeg syntes stadig ikke rigtig jeg kunne finde byen. Fik senere at vide, at alle beboere var tvangsforflyttet til Nyang U i tredserne, så der nu kun var nogle spredte bambushytter tilbage. Grunden var, at man ikke ville have folk boende blandt stupaerne.

Der er mange hundrede stupaer og templer i varierende størrelser, men kun et fåtal af dem komme størrelsesmæssigt op på siden af et gennemsnitlig tempel i Siam Reap oppe ved Ankor Wat i Cambodia, men området her er nok lige så stort. Det er dog umuligt at finde hoved og hale i meningen med placeringen af de forskellige bygninger. Jeg valgte at gå op på taget i en af de første, men lyset kl. 10 var allerede dårligt, så jeg må tilbage dertil i aften og tage noget film af stupaerne i solnedgangen.

Jeg mødte flere gange englænderen, Roy Moxham (www.roymoxham.com eller uk) fra båden og endte med at snakke med ham på en restaurant. Han er ved at skrive en bog om en meget kendt indisk røverkvinde, som kom i fængsel. Herunder havde han kontakt med hende. Hun kom ud efter omkring 8 år og blev derpå valgt ind i parlamentet, men som det ofte sker i Indien, ja så blev hun skudt af sine modstandere.

Jeg kom derefter forbi et privat hus/skole/tempel ting, hvor nogle 10-12 årige piger var ved at indøve en dans. Jeg kiggede indenfor og spurgte om jeg ikke lige måtte tage et par billeder, hvilket ikke var noget problem. De var tydeligvis ved at lægge sidste hånd på værket til morgendagens optræden.

Lidt længere nede af gaden var nogle drenge inde på brandstationen også ved at indøve en dans muligt under ledelse af brandmajoren, da han så ud til at have styr over tropperne.

Så jeg begynder at glæde mig til morgendagens festival, som jf. en gut nede på busstationen ikke kommer til at lamme al bustraffik. Har fundet ud af at jeg på vejen til Inle Lake vil forbi Mount Popa, der er en stejl 1520 m høj vulkansk klippe, som selvfølgelig har et tempel på toppen.

---------

Da jeg i morges var ude ved det første tempel, så mødte jeg en gut, som ville sælge malerier. Han ville have 12 dollars stykket og jeg ville give 4 for 2 stk., så der blev ingen handel. Men det er med sådan nogen ting som med Rizena vin, det smager skide godt i Grækenland, men når man kommer hjem,så er det ikke det samme.

Nå men jeg tog ud til samme tempel om aftenen og mødte ham og hans bror, som var de eneste på stedet. Jeg fandt ud af, at deres malerier laves ved at de påfører lærredet en gang lim, drysser det over med flodsand og gentager processen, hvorefter de med akrylfarver laver malerierne, som ikke er unikke, men gængse replica. Der var en elefant, der bestod at sammenslyngede kvinder - med tøj på - som jeg godt ville have, men vi endte ved 8 - 4. Så gider jeg at have maleriet, så skal jeg nok op i 6.

Jeg kæmpede med solen, som ikke havde tid til at vente, så jeg tog over til et nærliggende større tempel og gud sikken et tivoli. Det var ligesom en markedspads med alt muligt junk og så kunne jeg ikke komme op på første og anden sal, som det var tilfældet i det tidligere mindre no name tempel.

På vej ind i byen kom jeg forbi en scene, hvor der var danseoptræden, men kunstnerne så lidt ældre ud en pigerne i eftermiddags.

Det viste sig, at de andre ikke havde forladt byen, men skal med toget i morgen. Da jeg ikke havde kræfter til Woopie, så noterede jeg mig hvor de spiste.

Da jeg kom hjem og afleverede cyklen, så så jeg at miss Korea, hende I ved der ligner en russisk Babuskadukke med tynde tushstriber som øjne, var på vej for ud at spise. Og af alle mennesker, så skulle hun være gået, men nej, damen skulle have en cykeltaxi. Sæderne på sådan nogen sjovere er meget smalle, så da ladyen satte sig, så lignede hun en Babuskadukke, der stod på hovedet.

Jeg har totalt tabt min appetit. I dag har jeg fået 2 ristede brød og et æg, så jeg tænkte, at jeg nok hellere måtte gå ud og se om jeg ikke kunne bryde 10.000 kyat grænsen, så jeg bestilte advokadosalet og pizza samt øller for 9100 med mulighed for at banke endnu en øl eller en kaffe oveni, så jeg kom over de halvtreds kroner, men hvad tror I der skete? Ja på menukortet står der: "No turistprices, same price for everyone". Regningen lød på 7.100 og jeg kom kun af med 7000, da de ikke kunne give tilbage. Noget lignende skete i går aftes. En sådan behandling gør det jo fuldstændigt umuligt at runde 10 kilo.

Kl. er nu 21 og det er godnat. I morgen går det nok 15 km mod nord, hvor jeg ved den bro de er ved at opfører vil forsøge at finde en båd til Pakokku og besøge Mya2. I byen skulle der i øvrigt være mange aber og en masse kunsthåndværk, men i morgen tidlig vil jeg først lige se hvad der sker her i byen, da der muligt er et optog kl 0800.

Alt er måske, muligt, hvem ved. Spørg 4 mennesker og du får 4 forskellige svar. Spørg 10 og hvis der er 3, der er enige, så er det tæt på sandheden.

Alt vel.

Godnat.

--------- ...

Kambodja - Foerste del af Cambodia

nasatours — Mon, 12 Apr 2010 13:55:56 +0100

Her kommer endelig den foerste beretning fra Cambodia...
Vi startede som tidligere naevnt vores tur i cambodia i Ban lung, en by oppe nordvest i landet. Her brugte vi to dage paa at cykle rundt til de forskellige sevaerdigheder, der bestod af en stor smuk kratersoe omgivet af jungle, som var super dejlig koelig at bade i:) og vandfald i de smukkeste omgivelser, hvor vi var ude paa en times tur paa elefantryg efter Nannas oenske, og hun var da ogsaa et stort smil hele den slentrende vej paa elefantens (lidt spidse - av min numse) ryg:)

Vi tog bumlebussen videre derfra til Kampong Cham, en charmerende lille by ned til mekongfloden. Her tilbragte vi ogsaa to dejige dage, hvor vi foerste dag cyklede ud til nogle templer og var ganske kulturelle (vi varmede op til Angkor Wat:)) og gik lidt paa markedet. Naeste dag hyrede vi en tuk tuk ud til et tempel, som laa lidt uden for byen, saa det var en rigtig hyggelig tur lige ned til mekong floden gennem smaa landsbyer og rismarker, hvor livet gaar stille og roligt - lidt middelalderagtigt (dog med scootere!!). Derefter cyklede vi over den byggede bambusbro til en lille, frodig oe uden for byen i mekongfloden. Det var en rigtig dejlig tur rundt gennem de fine landsbyer og marker og den blev afsluttet med et dyp i mekongfloden, der dog var vildt varm!

Saa stod den ellers paa et meget kulturelt besoeg i Siem Reap! Her tilbragte vi to hele dage ude ved Angkor Wats mange templer, som vi cyklede rundt mellem (ret aktivt i 40 grader, oven i de mange trapper paa HVERT tempel - saa vi foelte os lidt seje!!).
Det var utrolig smukt og imponerende at se de over 1000 aar gamle templer der midt i junglen, nogle overbegroede af kaempe traeer. Vi saa solnedgangen fra et tempel paa en bakketop og solopgangen tidlig morgen over Angkor Wat. I det hele taget stod vi sindsygt tidligt op begge morgener foer moerkets frembrud, saa vi var derude foer de flest horder af andre turister.
Vi tilbragte godt 12 timer derude hver dag, saa vi var godt smadrede ud paa eftermiddagen.
Vi havde ogsaa to slappedage i den hyggelige, livlige by med markedbesoeg, boglaesning, afslapning og 1 times massage for godt 25 kr - laekkert!!

Fra Siem Reap tog vi en hyggelig, lidt laaaaaaaang baadtur til Battambang. Det var godt 9 timer paa vandet i en baad, der indtil flere gange broed sammen og gik paa grund, saa det var vaeldig interessant i heden! Vi krydsede den store soe Tonle Sap og sejlede saa resten af turen paa en snoet lille flod spaekket med smaa flydende landsbyer, der fungerer som normalt med restauranter, benzinstationer og kirker og templer, hvilket var ret interessant at se.

Vi kom paent smadrede til Battambang og tilbragte da ogsaa dagen i gaar lidt stille, da Sara har faaet sig en forkoelelse - det er heldigvis i bedring nu. Som om vi ikke har faaet nok af templer, har i i dag vaeret paa tuk tuk tur rundt om Battambang og set templer paa bakketopper og forskellige killing caves tilbage fra Khmer Rouge tiden. Vores tuk tuk chauffoer fortalte ogsaa hans familiehistorie, hvor 7 ud af 12 af familiemedlemmerne blev draebt af de brutale Khmer Rouge soldater. Det var rigtig spaendende at hoere hans historie, og vi glaeder os nu til at hoere mere om Cambodias soergelige historie under Khmer Rouge tiden i Phnom Penh, som vi tager bussen til i morgen.

Indtil videre har tiden i landet vaeret rigtig god, men vi har dog vaeret lidt chokerede over deres ligegyldige behandling af naturen - der ligger praktisk talt skrald over alt, hvilket lidt oedelaegger charmen. Heldigvis er der ved mange af turiststederne mere styr paa det (der staar skraldespande!!). Vi skulle ogsaa lige vaenne os til den lidt mere paagaaende mentalitet, og vi fornemmer tydeligt, at de er mere vandt til turister end folket i Laos var.
Cambodia er nu alligevel et spaendende land, med en positivitet blandt befolkningen der er overraskende, naar man taenker over hvad, de har vaeret igennem!

Det var alt for nu her fra Cambodia:)
Nasatours - Asia over and out
...

Myanmar (tid. Burma) - Mandalay til Nyang U (Bagan)

clausjepsen — Mon, 12 Apr 2010 07:58:00 +0100

I morges fik jeg enbananpandekage til morgenmad, så jeg burde være sulten her til aften, men jegtror at jeg har fået for meget varme i dag, så appetitten var helt væk. Så jegtog ned på restauranten med isafkølede glas og rasende kold fadøl, da de der ogsåserverer en gratis suppe (fik endda en ekstra, da jeg kom til at spise op), såvar jeg mæt.

Men da jeg kom nedtil restauranten var alle borde udenfor optaget, men ved en af dem sad der ensort stor svulmende kvinde, så jeg spurge om jeg kunne sætte mig og det varselvfølgelig ikke noget problem. Foran mig sad Woopy Goldberg med brillernenede på næsen og hun talte som et vandfald. For at jeg kunne få et ord indført,så var jeg nødt til at speedtalke og komme hurtigt frem til pointen ellers tog madammenover igen. Interessant person.

Hun kom fra Jamaica,men kunne arbejde både i USA og Frankrig, så hun tog lidt arbejde en månedstidog rejste så ellers pengene op. På Jamaica kunne hun leve for ingenting, så hunarbejdede kun det der var nødvendigt for at overleve og rejse (Den snedigelæser har nu fundet ud af at hun nok ikke er den Woopy, men en damned good lookalike).

Vi fik rigtig vendtverdenssituationen og hun var godt orienteret, bla. kom vi også ind på fødder.Hun fortalte, at for at hendes ikke skulle begynde at cracke i varmen, såbrugte hun sko, men foreslog mig i øvrigt vaseline og sokker. Så her sidder jegmed først et tykt lag anticrackheel og derefter en fedt lag vaseline og så enplastpose om hver fod (kunne ikke lige finde det par sokker jeg engang havdemed).

Herfra skulle hun enmåned til Indien, inden hun var nødt til at tage hjem og lave nogle flerepenge. Hun havde undret sig over mange af de samme ting, som jeg, så viforsøgte at finde et svar.

Det med elektriciteter ikke noget problem i dette land, da de sælger strøm til Kina, da det giverfler penge end at forsyne sine egne borgere.

Hun boede også på E.T., men hun havde fået et værelse på taget til kun 4 $, men hun virkede ogsåsom en inkarneret backpacker.

Så kl. 20 er jegtilbage i rummet, da jeg er helt flad. Spændt på sørejsen i morgen.

---------

Op kl. 0400. Toimodium og 4 panodil inden middag, der der var problemer med maven og lidt letfeber, men det er ved at være ovre nu hvor klokken er 17 og vi skulle være fremmeom en halv til 4 timer.

Da jeg kom ned tilbåden i morges, ja så var Woopy der også og mit hoved kunne bare ikke klarehendes snak, men der var jeg heldig, da vi var 10 turister ombord, så hun taltemed et belgisk par. Vi blev installeret på en hvid plasstol ved lønningen ogder blev vi siddende de næste 8 timer, da det var næsten umuligt at kommerrundt på skibet (tak til guderne for at maven ikke forsøgte at påkalde sigopmærksomhed.), hvor der var dobbelt så mange passagerer, som på min sidste sejltur.Grunden var, at her skulle folk ikke have liggeplads, så der kunne stuves flereombord sammen med alt deres gods.

Vi cruiser i zigzagned ad Ayurwaddy floden, da det åbenbart ikke er alle steder, hvor der er vandnok. Det må kræve en stedkendt kaptajn, da der ingen afmærkninger findes. Ligepå den anden side af Mandalay var der et område med mindst 100 pagoder i allestørrelser. Det var som om at hver gang der var et klippefremspring, så skulleder stilles en stupa eller pagode.

Der er også 2 thai turister,2 irere, en 70+ årig englænder og så en stor fed korreaner, som startede turenmed at stoppe øretelefoner i ørerne, da hun absolut ikke ville tale med ellertales til. Det må sku være ensomt at rejse som alene koreaner med den attitude.

Vi har gjort omkring6 stop ved forskellige steder langs floden. Skibet sejler helt ind til breddenog en hønsestige bliver lagt ud, hvorefter folk myldrer til og fra skibet.Anløbspladserne ligger ude i knowwhere, ingen huse, men derimod en deloksekærrer til at fragte folks bagage hjem med. Man venter hele tiden at eninstruktør, der er ved at optage en film om livet i begyndelsen af 1900 tallet,vil udbryde "Silence, we are rolling". Det er virkelig anderledes.

Nogen fortæller atmed nytåret og deres vandfestival om 2 dage, ja så vil hele landet lukke i 4dage, ingen busser kører og ingen åbne forretninger.

-------

Det blev mørkt ogkaptajnen sejlede lystigt videre uden afmærkninger eller mulighed for at lyseind på land, da floden flere steder er over 1 km bred og med rigtig mangesandbanker midt i løbet. Vi troede vi var fremme, da vi kom til noget derlignede en havn, men nej, det var Pakokku, det sidste anløbssted før Nyang U ogderefter Bagan. De var i øvrigt ved at bygge en bro over floden, så det må værenoget af et knudepunkt, da de eneste broer vi har set på turen var de to, dervar lige syd for Mandalay.

Her kom Mya 2 Thwe (sådan skrev hun sit navn, og det dækker over, at hun hedder Mya Mya Thwe)ombord sammen med sin veninde og sin nevø. Jeg sad ude i kongelogen, der varblevet ledig og ligger forskibs på øverste dæk og nok mere ligner et sletvedligeholdt dansk hønsehus end noget med konger, men forrest i rummet var deret alter med en budda og det var stedet hvor munkene normalt opholdt sig, såkongelogen blev det døbt.

Mya2 og veninden smedstraks omkring sig med håndvævede stoffer. Hun fortalte det var duge/småsengetæpper. Jeg fortalte hende at hankønsvæsener går meget lidt op i duge, mende fortsatte deres show. De kunne lave 3 duge på 2 dage og udgangsprisen var 25kr stykket. Da jeg åbenbart var svær at takle og slet ikke blevet opmærksom formit behov for duge, ja så skiftede hun taktik. "Do you have somparfume". Så kom krejleren op i Jepsen for han havde jo lige købt nogetfake duftevand i en flot sort flaske for 5 kr, så det hentede jeg. Hun ville såogså godt have en T-shirt, men det var ikke noget problem. Pludselig ejede jegen dug.

Jeg troede, at deskulle af båden inden vi sejlede, men de ville tage med til Bagan for derfra attage hjem næste dag, så de kunne handle begge veje. Mya2 talte godt engelsk, såvi fik os en vældig snak. Hun var 37 år gammel og hofterne var lidt svære atse, da de ligesom var blevet spartlet lidt ud af for meget mad. Hun havde etbarn på 14 år og hendes mand døde af leverkræft for 12 år siden. Han havdearbejdet som kuli med at slæbe sække ombord på skibe. Det havde han i øvrigttjent 2000 kyat (10 kr) for om dagen.

Hun viste sig at væreen flink dame, så jeg fik jo lidt bondeanger over at jeg havde taget røven påhende, men så fik jeg en idé. Det hun trængte til var at udvide sit sortimentmed andre varer og tjenesteydelser og da jeg var noget træt i ryggen, såforeslog jeg, at hun gav mig en gang massage på ryggen, hvilket jegselvfølgelig ville betale for. Hun var meget genert og lukkede døren ud til deandre passagerer, så der kun var os, barnet og en belgier i logen, hvorefterjeg fik lidt uautoriset nuller på ryggen, men det løste da lidt op påspændingerne. Hun fik 2000 Kyat og dermed håber jeg, at jeg har startet et nytforretningskoncept - duge og massage.

Hun ville meget gernevise mig rundt i hendes by og så kunne jeg jo også se nogle rigtige storesengetæpper - altså winwin. Jeg sagde, at jeg ikke kunne love noget, da jeg varpå vej sydover, men hvem ved.

Jeg har senere fåetden ide, at hvis jeg nu er låst i Nyang U de næste 5 dage pga. vandfestivalen,ja så tager jeg da på tæppebesøg et par dage.

Nå, men kl. 2030 varvi fremme ved Nyang U, der er et bedre sted at bo end i Bagan (5 km NØ herfor),så der stod vi alle af (turisterne). Jeg havde placeret mig strategisk nede vedhønsestigen, men blev alligel overhalet af Thailand, dem lagde jeg så bag migpå vej op ad flodbredden samtidig med at jeg fik en aftale med en cykeltaxi omat køre mig til Eden Motel hurtigst muligt. Det ville han gøre for 500 kyat.Det lykkedes mig at komme først de 100 meter hen til kontoret hvor man skulleaflevere 10 $ for at få adgang til det arkæologiske område (Nogen valgte ikkeat betale, men så kunne de ikke få et sted at bo). Jeg var skarpt forfulgt afEngland, Jamaica og Irland. Så gik det ellers de 10 minutters kørsel modmotellet. Jeg blev hurtigt overhalet af Thailand, som havde valgt en hestevogn,hvilket jeg kalder urent trav, men de havde vist booket noget, så de varuinteressante i dette løb.

Jeg blev overhalet afalle nationer, men så kom vi til en bakke, hvor driverens skubbeteknik virkeliggjorde forskellen. Vi avancerede 2 pladser. Så mindede jeg ham om at det skullegå tjept og han gav kareten gas. Nu lå jeg forrest tæt forfulgt af Woopi. Da vikom til motellet, sprang jeg af og lod min rygsæk ligge, da Jamaica var lige ihælene på mig og jeg viste at denne madamme ikke ville give ved dørene. Ind tilskranken, "cheep room please", "10$" , "Cheeper""Only one left to 4 $" "Me look". Da vi kom op til værelsetkunne jeg mærke varmen fra Jamaicas store krop i min nakke, så jeg råbte,"I take it".

Da jeg havde kiggetnærmere på værelset, ja så viser det sig, at det er helt fantastisk. Det liggerpå taget, med udgang til tagmorgenmadsrestauranten og har træpaneler, aircon,fan og vand der kommer ud af bruseren. Helt fantastisk og så incl. morgenmad.

Ned til driveren, somselvfølgelig fik 1000 for sin indsats.

...

Myanmar (tid. Burma) - Sidste dag i Mandalay

clausjepsen — Sat, 10 Apr 2010 13:05:17 +0100

Var ude og spisechapati hos en indergut. Jeg fik hvad jeg bedstilte og så heller ikke mere.Ingen vand eller te og så var chapatierne for olierede, de skal være tørre. Deter det jeg mener med indere og win win. Når jeg går ud og spiser myanmarmad, såf'ølger der altid suppe og en 3-4 salter med oven i købet. Kommer jeg til atdrikke suppen helt op, ja så kommer der straks en ny skålfuld. Flereøltankstationer jeg har været på, der er der også blevet servet en suppe udenberegning og så selvfølgelig altid peanuts. Suppen er nok for at give gæsten enide om hvad køkkenet kan præstere. Fantastisk mad og god markedsføring.

I går skrev jegnatteliv i anførselstegn og det er mildt sagt en underdrivelse, for det er ikkeeksisterende, dog har jeg hørt om et hotel med en natklub, men det er nok ikkesagen i korte bukser, mavebælte og rygsæk. Jeg begynder at savne en gang"My Way" filippiner karaoke, for der er der sku fest og glade dagetil sent ud på natten. Her er jeg hjemme senest kl. 21, men det er jo også medat komme tidlig i seng, så man ikke bliver alt for knotten, når ham muselmandenbegynder på sin brægen.

Har lige siddet udepå balkonen med benene oppe på balusteret og fødderne til afkøling i den svagebrise. Herfra kunne jeg se de 10 meter ned på gadelivet, ligesom jeg kunne sede 5 klareste stjerner på nattehimlen, altså dem med power nok til at kommegennem smogen for stedet er indhyllet i et tykt lag af smog. Selv nede ved denstore flod, der gik solen ned i smog. Jeg tvivler på, at man kan se byen fra etfly i 30.000 fod. Men hvordan kan det være anderledes med alle de generatorer.Ud for en restaurant, som jeg var på her i aftes stod der 3 kæmpe generatorerog larmede, ja og selvfølgelig sendte diselos ud i byrummet.

Så er der bilerne.Det er ikke mange af dem der ved hvad en katalysator er for en fætter, for deer lige ved at nå cubanske højder. Taxaerne har ligesom dem i Hongkong, Londonog vist også New York besluttet sig for en standard, men her hedder den Mazda B600, som ligner en gammel Datsun og næppe har været produceret i de sidstemange årtier. Det er en latterlig lille ladvogn, som hoster og sprutterderudaf.

Meget praktisk,så erder rundt omkring i byrummet og foran næsten alle forretninger, selv dem dersælger vand, en lerskål med en kop ovenpå. Skålen indeholder drikkevand, så manbehøver aldrig tørste i denne by. Jeg tror også at vandet er med til at holdeens tarmflora på lokalt niveau, så der ikke går ged i leveringstidspunkterne.Faktisk så har det fungeret OK med undtagelse af den ene dag med 2 imodium.

Skulle man lide aftynd mave, ja så er det et rigtigt dårligt sted til den beskæftigelse, da deoffentlige toiletter absolut er nødsteder. Det er ikke sådanne hyggesteder,hvor man læser avisen og sådan (Nå nu gik hele byen i sort, igen, igen). Meddårlig mave, så skal man også passe på lastbilerne og busserne, da de som hundesniger sig ind på en og når man mindst venter det, ja så kommer der et brøl fraderes horn, som kan få selv den mest snerpede ringmuskel til at udstøde et"Oh my god" og her er Oh det farlige. Aldrig har jeg været ude forbiler med et mere potent horn. Biler kan køre uden bremser, kobling osv., mendet ville være utænkeligt at køre uden sit horn.

Det at cykle rundt ibyen efter mørkets frembrud er en speciel fornemmlse. Der er ingen gadelys.Halvdelen af cykler og knallerter kører uden lys. Man navigerer på baggrund afdet lys der kommer fra forretninger og modkørende med lys. For mit vedkommende,så var jeg nødt til at køre lidt passivt, da mine bremsere fungerede ligesom påvores Skoda, man skal blot huske at bremse i god tid. Men så er det godt at manhar lært lidt køreteknik, så man kan styre sig ud af situationerne - indtil nu.

På en restaurant komtjeneren og spurgte om jeg var god til det med grill. Jeg sagde at jeg da havdenogen kendskab til området for med en grillmester som svoger, så har man jopicket noget op. Jeg blev derefter givet en brugsanvisning og ført ud ikøkkenet, hvor chefen havde indkøbt en kæmpe Weberagtig grill fra USA. Fed tingmed fire blus under låg, hvor gassen opvarmer en støbejernsplade. Herudover varder sideblus. Jeg forklarede dem meningen med låget og hvordan de skulle brugetingesten, men rent faktisk, så var en almindelig trækulsgril bedre til deresbrug, da de fortrinsvis grillede små spyd, så blusset skulle stå på fråds. Jegfortalte dem om hvordan de kunne lave ovnstegte stege og kyllinger, men det varvist ikke noget de gjorde i.

I dag har jeg så fåranden dag cruiset rundt på min damecykel med meget kort saddelpind, hvilketbevirker, at mine knæ kommer op til vandret og det nok på afstand ser lidtlatterligt ud, men det virker. Det er ikke fordi jeg ikke misunder tricyklernelidt penge på at køre mig rundt. Jeg kunne for få penge have lejet en en heldag, men så ville jeg bliver kørt rundt til det han nu mener sådan nogenlangnæser synes er interessant, og det tror jeg ikke jeg ville findeinteressant. Det ville også fjerne lidt af eventyret og spontaniteten, så jegvalgte selv at træde pedalerne.

Kom tilfældigt forbiet meget stort tempel, hvor jeg sneg mig ind uden at betale sammen med etselskab af novicer. Ok sted, men som altid, beskidt. Da jeg skulle til at gå udkom jeg forbi nogen der solgte spurve, som man kunne købe og slippe fri sammenmed gode tanker, men så havde de sku også 3 slørugler i en mægtigt lille bur.Det ville koste mig 3000 at sætte sådan en fætter løs. Jeg er ikke så meget fordyr ud over smagen, men det der var for meget. Jeg købte dem ikke fri, da jeghar folkene mistænkte for, at uglerne blot vender tilbage og får samme turigen.

Senere kom jeg forbien zoologisk have, som jeg selvfølgelig ikke havde lyst til at besøge, for deter nok samme sjov som det med uglerne.

Var ude på endrivingrange og sende 120 golfkugler derudaf. Jeg havde en 5 m/sek 30 graderskæv modvind, så ligegyldigt hvor meget tæv de fik, så fik jeg dem ikke ud over200 mærket. De fleste kom til omkring 150. Ja så var der dem, jeg ikke vilnævne, som gik lodret op i taget og sådan. Og så var der 30 % som forsvandt,jeg kunne simpelthen ikke se hvor de fløj hen. Det er nok fordi jeg slog såhårdt, så de som en antruffet lerdue bare blev til støv. Det var faktiskforbavsende hårdt at tæve de små kugler, så jeg blev gennemblødt af sved.

Kørte derpå ud vestfor byen, hvor der er et 3 m højt dige, som går rundt om byen, hvor man som såmange steder har påtænkt at lave en vej, men indtil videre var der blot grus.Men størrelsen på diget må betyde, at når det regner igennem, så vokser flodentil en anseelig størrelse. Her fandt jeg en sukkerrørsbar, hvor jeg fik nogetjuice og en snak med folkene. Det var tydeligt, at det ikke var hver dag, derkom en langnæse forbi på det sted. En af okserne blev balstyrisk ved synet afmig og lavede bukkespring, væltede en mand og tog flugten.

Har haft minmorgenkøretur i morgen i "licitation". Taxachaufføreren udenforhotellet ville have 5.000, men jeg fandt en gut med en scooter, der ville køremig til færgen kl. 0430 for 2.000, så ham blev det.

...