Efter at have forladt molen i Mexico, havde vi en ugens sejlads til St. Croix. Hele 7 dage til soes langt fra land, ikke ligefrem min kop te. Men heldigvis er vores dagligdag ikke den samme som naar vi er paa land og skal koebe forsyninger og flyde baaden op eller som naar gaesterne er ombord. Naar gaesterne ikke er her har vi jo baaden for os selv og naar vi er undervejs er her ikke meget at lave. Eneste pligt vi piger har tilbage, er at holde vasketoejet koerende. Saa engang imellem smider vi lige en maskine over, bare saa det ikke hober sig op. Ellers hverken stryger vi, goer rent eller andet undervejs.

Vi er 12 der tager vagter i styrhuset, mens de 3 enigneers tager vagter i maskinrummet. The Enigeers vagter varer 4 timer, da de kun er tre til at dele doegnets 24 timer mellem sig.

Mens vores vagter gaar over 2 timer, jeg havde fra 13-15 og igen 01-03, heraf den foerste time med Anthony, vores kaptajn, og den naeste med Farmer-John. Vagterne er super kvalitetstid, man faar nogle dybe samtaler og laerer folk rigtig godt at kende. Anthony har laert mig meget om baaden, dens forskellige styresystemer, radarer og navigationsudstyr. Han lover mig at i loebet af vores naeste tur, har han laert mig at navigere uden GPS. Han levede tidligere for sejlbaade og professionel kapsejlads, maaske goer han det faktisk stadig, men fakta er at de rigtig store penge er i megayacht industrien. Men han ved meget om baade og har helt sikkert, som en hver soemand med respekt for sig selv, nogle gode historier at fortaelle.

Selvfoelgelig er vores hovedopgave naar vi er paa vagt, at holde oeje med skibet, at vi holder vores kurs, at der ikke er andre baade vi kan ramme ind i og at Chunda, der er bundet efter os i en line, stadig er med. Hver ½ time skriver vi logbog og gaar en walkthough, hvor vi tjekker at alt paa baaden er som det skal vaere. Nogle gange er vi i styrhuset, men ofte er det ligesaa dejligt at gaa udenfor og bare nyde en stille, lun og stjerneklar nat – helt alene paa havet. Nogle naetter minder meget om titanic filmen, altsaa ikke at vi koliderer eller ligenende. Men bare den saerlige fornemmelse af at vaere helt alene langt ude paa havet.

Naar vi er undervejs, bliver alle meget dovne og det eneste vi stortset laver er at tage vores vagter, sove, spise, se film og laese. Ejerne har en kaempe DVD-samling, som vi alle nyder godt af. Katie og jeg har ikke TV paa vores vaerelse, saa vi bliver noed til at besoege drengenes for at se DVDer, men det er nu ogsaa meget hyggeligt naar naesten hele crewet ser film sammen. Ellers gik det meste af min uge med at solbade paa daekket og nyde livet i ejernes pool. Den trejde eftermiddag undervejs besluttede vi at holde en barbeque, saa vi fik kokken op paa grillen, drak nogle kolde oel og alle hoppede i poolen. Ja – livet ombord er noget ganske andet naar ejerne ikke er omkring.!

Saa efter en uges sejlads, var alle godt udhvilede. Heldigvis var vejret ikke saa slemt, saa jeg var ikke soesyg under vores rejse og jeg behoevede ikke engang soesygeplastre denne gang. Men jeg skal love for at det var dejligt at se land igen. Vi ankom til St. Croix midt paa den 7. dag. Og vi lagde til kaj med det sammen. Det vil sige med det samme er jo saa meget sagt. Det tager nemlig over 2 timmer at faa baden lagt til kaj og her hjaelper alle mand til. Vi piger klarer som regl the fenders (finderne), mens drengene tager de mere fysisk haarde ting. Isaer linerne til skibet er ikke barnemad, egentlig har vi ikke brug for saa tunge og tykke liner til at holde skibet – men jeg tror ejerne synes det faar baaden til at se stoerre ud. Der skal altid to mand til at loefte en line, og selv der er det utroligt haardt, isaer naar de bliver vaade. Men vi havde en rigtig smuk sejlads ind langs oen. The US virgin islands er helt anderledes end jeg troede. Jeg troede de ville ligne bahamas, med de hvide strande og palmer. Men her er langt mere frodigt og groent, med regnskov, rigt dyreliv og farverige huse.